Dagens alltför bortglömda författare: danska Tove Ditlevsen, 1917-1976. Poet, mestadels rimmat, alltid starkt levande. Dessutom skrev hon romaner och självbiografier som “Gift” och “Tidigt på våren”. Jag läste henne när jag var tretton år och inte kunde sova på nätterna, utan utforskade mina föräldrars bokhyllor. Hon har skrivit mycket, både dikt och livsskildringar, som jag aldrig kan glömma bort.
Hela dikten som syns på bilden lyder så här:
Ensomme mennesker
Ak, du der holder et levende menneske
i din favn
og tror at dette elskede væsen
kan dæmpe dit hjertes savn,
og tror han kan følge din tanke
hvor ordene ikke kan nå
og gætte de vildsomme drømme
ingen i verden så –
du, der smiler af glæde
mod stjernernes ensomhed
og tror du har fundet en lykke
som ingen i verden ved;
en jordisk og ren lille lykke,
dyb og bestandig og god,
med rod i det levende hjerte
du hviler din pande imod –
en dag der ligner de andre –
kun er du lidt trist og træt –
skal du søge din elskedes øjne
og se han er glad og mæt,
og mærke ham lukke sit væsen
om hygge og aftenfred,
mens mørket blegner i stuen,
og stjernerne går i skred.
Og lydløst brænder din lykkes
flakkende flamme ned,
og ind i den gode stue
slår bølger af ensomhed,
og ingen ved hvad der skete,
og ingen har gjort dig fortræd,
kun er der et menneske hos dig,
som ikke kommer dig ved.